Sommerhus i træ fra 2005 beliggende på en dejlig og velholdt naturgrund. Til huset hører åben terrasse med havemøbler. Indvendigt er huset indrettet med gulvtæpper, trælofter og -vægge. Klinkegulv på badeværelset, der er udstyret med bruseniche. Over for badeværelset ligger husets sauna. Funktionelt køkken med bl.a. mikrobølgeovn, opvaskemaskine og køle-/fryseskab. Opholdsstuen indeholder brændeovn, DVD-afspiller, TV med parabol (digital) og radio med CD-afspiller. Husets sovepladser fordeler sig på 1 værelse med dobbeltseng og 1 værelse med køjeseng. På grunden findes der sandkasse og gynge til børnene. Huset ligger dejligt roligt i et naturområde op til en skov, hvor I kan betragte det rige fugleliv og de flotte rådyr.