+45 54 13 29 30
Åbningstider

Gedesby

På det sydligste Falster, nord for Gedser finder I det dejlige område Gedesby. Her kan I holde en afslappende ferie i sommerhus og få skønne naturoplevelser samt nyde det hyggelige bymiljø. I Gedesby er der en dejlig sandstrand, hvor I kan bade i det rene badevand og bygge sjove strandslotte i vandkanten. I er også tæt på Bøtø samt Corselitze skovene - dejlige fredfyldte steder med store naturoplevelser. Den hyggelige by Gedesby har et dejligt landsbymiljø med charmerende stråtækkede huse med smukke haver. Nyd den dejlige stemning og gå ture ad de små krogede veje og forbi byens gadekær. Lad jer friste af bagte lækkerier ved Gedesby bageri og tag en tur forbi Gedesby Mølle, hvor det altid emmer af aktivitet og børnene kan lege på legepladsen. En ferie i sommerhus i Gedesby byder på mange hyggelige oplevelser.

Oplev naturen på jeres ferie i sommerhus

Familie med to børn ligger på stranden i Gedesby

I Gedesby er der en skøn natur og der er kort afstand til vandet på begge sider af byen. Her kan I nyde en af Danmarks fineste strande. Den 25 km lange hvide sandstrand på Falsters østkyst har klitter og rent badevand. Det er et sandt ferieparadis og her kan I tilbringe mange dejlige dage, når I er på ferie i sommerhus. Ved stranden finder I en kiosk, toiletter samt gode muligheder for parkering. Hyg jer på den børnevenlige strand med sjove boldspil. I kan bygge store sandslotte med voldgrave i sandet og samle spændende muslingeskaller ved vandkanten. I klitterne langs stranden kan børnene more sig med at løbe om kap og finde varme gryder, hvor der er læ. Har I lyst til at gå på opdagelse efter rav er der gode muligheder langs Falsters kyst, særligt ved Gedser Odde og østkysten. Efter dage med stærk østenvind og høje bølger på havet, kan I, når havet er faldet til ro, kigge i det opskyllede tang på stranden. Måske er I heldige at finde de små gyldne stykker rav og så har I spændende souvenirs fra jeres ferie i sommerhus i Gedesby.

Besøg det spændende naturområde

Bøtø, som ligger nord for Gedesby. Området består af Bøtø Fuglereservat, som er levested for mange forskellige fugle, samt Bøtø Plantage. I Fuglereservatet kan I fra to udsigtstårne se områdets spændende fuglearter. Det ene fugletårn er anlagt med en rampe, så det kan tilgås for handicappede og gangbesværede. Fra fugletårnene kan I se mange spændende og sjældne fuglearter og på de opstillede tavler kan I identificere hvilke fuglearter, som I har fået øje på. Har I ikke medbragt jeres egen kikkert, er det muligt at leje en i feriecentret. Måske er I heldige at få øje på en havørn, en lammegrib eller en stylteløber.

Pige kravler i et net sat op i en skov

I Bøtø Plantage kan I tage på dejlige vandre- og cykelture ad de anlagte stier. Her er det tilladt at færdes fra kl.6 om morgenen og indtil solnedgang. Den dejlige skov består næsten kun af nåletræer og det er skønt at være her i den uforstyrrede natur, hvor sanserne kan komme i brug. I kan bl.a. vælge at tage en lang tur på 8 km eller en kortere tur, hvor I går ud til stranden og følger diget tilbage til parkeringspladsen.

Ved Bøtø finder I også en hundeskov, så hvis I har taget jeres firbenede ven med på ferie i sommerhus, er der her et område, som I sammen kan nyde. I hundeskoven finder I agilitybaner, ligesom der er bord og bænke sæt, så I kan nyde en medbragt kop kaffe, imens jeres hund hygger sig. På jeres ferie i sommerhus i Gedesby er der gode muligheder for at tage ud for at fiske. Langs Falsters østkyst kan I kaste snøren ud og måske være heldige at fange bl.a. fladfisk, hornfisk og havørred.

Gedesby Mølle

Når I holder ferie i sommerhus i Gedesby, er det oplagt at besøge Gedesby Mølle. Den gamle hollandske mølle blev taget i brug den 16. december 1911 og er derfor over 100 år gammel. Efter år med forfald blev møllens redning to mølleentusiaster, der i 1985 påbegyndte en aktion for at redde møllen. Der blev samlet penge ind, møllen blev restaureret og den dag i dag står den køreklar og til stor glæde for dens mange besøgende. Hvis vejret tillader det, kan I være heldige at opleve møllen male mel og fra rundgangen kan I nyde en skøn udsigt.

Udsigt udover vej med Gedesby Mølle for enden af vejen

Ved Gedesby Mølle er der mange spændende markeder og arrangementer i løbet af året. I kan besøge påskemarked, sommermarked, efterårsmarked og et hyggeligt julemarked ved Møllen. Til markederne finder I mange sjove kuriositeter og der er mulighed for at købe lidt sødt samt en kop kaffe til en lille pause. Den 3. søndag i juni er der Dansk Mølledag og I kan her nyde en hyggelig dag med noget at spise og drikke samt spændende aktiviteter. Til mølledagen er der gratis adgang i møllen og hvis der er vind, vil møllen male korn. Ved Gedesby Mølle er der altid aktivitet og her finder I også en fin legeplads, hvor børnene kan hygge sig. Medbring en madpakke eller picnickurv og spis frokost ved de opstillede borde og bænke. Kaffen kan I få ved møllen og I bestemmer selv, hvad I vil betale for den, idet pengene for kaffen går til arbejdet med møllen. Ved møllen er der både en genbrugsbutik samt salg af souvenirs, så måske finder I noget, som frister.

I Gedesby er der også Gedesby Kirke, som er bygget i gotisk stil og den smukke kirke er et spændende sted at besøge. Den gamle kirke indeholder bl.a. en velbevaret altertavle fra 1573 samt en alterkalk sammensat af dele fra forskellig tid, hvorfra de ældste stammer fra 1500. Uden for kirken står stormflodsstenen, der er et minde om stormfloden i 1872, hvor 23 mennesker mistede livet. På stenen er der angivet hvor høj vandstanden var under stormfloden. Efter stormfloden blev der lavet kister til alle de omkomne, men en kiste er aldrig blevet brugt. Den lille barnekiste står stadig på loftet i Gedesby Kirke, da den lille pige aldrig blev fundet efter stormfloden.

Tæt på byen Gedser

Oversigtsbillede fra luften af Gedser og Gedser Odde

Syd for Gedesby finder I byen Gedser, hvor I kan nyde en dejlig natur og hyggelige aktiviteter. Lejer i et sommerhus i Gedesby, er det en nem tur at tage til Gedser. Her finder I Nordens sydligste punkt i form af Gedser Odde, der er markeret med Sydstenen. Stenen er 4 ton tung og menes at være 1 milliard år gammel. Ved Gedser Odde raser naturens barske kræfter og I kan nyde en smuk udsigt udover Østersøen. I Gedser kan I også besøge Gedser Remise og se de gamle tog, eller nyde udsigten fra Gedser Vandtårn og på Det Sorte Geomuseum kan I se spændende udstillinger af forhistoriske fund fra Falsters kyster. I Gedser kan I på Købmandsgaarden se og købe spændende kunsthåndværk, gamle kuriositeter samt nyde lidt lækkert hjemmebag i caféen. Gå dejlige ture langs lystbådehavnen og nyd måske en god frokost på en restaurant. Det er værd at tage en tur til Gedser, når I holder ferie i sommerhus i Gedesby.