Knuthenborg Safaripark
Når I holder ferie i sommerhus, er det dejligt at nyde naturen lige udenfor døren, men det er også sjovt at tage på udflugter til attraktioner i nærområdet. Knuthenborg Safaripark er en attraktion, der er værd at besøge. I den store safaripark er der mere end 1200 dyr fordelt på ca. 70 dyrearter. Og her er det muligt at komme helt tæt på de vilde dyr, da parken er inddelt i områder, hvor I kan køre ind i bil. Så spænd sikkerhedsselen og kør en tur ind i tigerskoven, hvor I måske får øje på det store stribede kattedyr helt tæt på. Eller se ulvene i deres flokke, når I kører ind i Ulveskoven. På savannen kan I opleve zebraer, strudser, næsehorn, de høje giraffer og mange flere dyr. I dyrehaven kører I rundt blandt de helt store dyr fra Nordamerika som elge og bisoner. Men Knuthenborg Safaripark er meget mere end de store dyr på de åbne områder.
En vild oplevelse
Ved jeres besøg i den flotte dyrepark vil I opleve, at parken er inddelt i kontinenter svarende til hvorfra dyret oprindeligt stammer. Dog er der på nogle af områderne i parken bibeholdt de oprindelige navne på områderne. I vil møde dyr fra mange forskellige steder i verden: Sydamerika, Nordamerika, Australien, Afrika, Europa og Asien.
Inde fra ulvehytten har I panoramaudsigt gennem de store glasvinduer til den spændende fodring af de flotte arktiske ulve. Her fortæller en dygtig formidler om dyrene, mens I ser dem spise. Hvis I synes, at fodringer af dyrene er en ekstra oplevelse, så er der meget at se i Knuthenborg Safaripark. Her er der fodringer af bavianer, lemurer, giraffer og tigere. Hver gang oplever I en formidler fortælle om dyrene, mens de bliver fodret. På den måde oplever I dyrene tæt på og lærer nyt om deres levevis. Men det er ikke kun til fodringerne, at I kan komme helt tæt på dyrene. Der er også mulighed for at klappe geder, æsler, ponyer og lamaer, hvis I altså tør. De søde dyr er sjove at klappe og kæle for. I kan også prøve en ridetur på en pony, hvilket altid er et hit hos familiens mindste.
Abeskoven er et område af parken, hvor I kan opleve de sjove små aber lave ballade i trætoppene. Her finder I springtamariner og gyldne løvetamariner, der hygger sig i skoven. Ved abeskoven er det muligt at tage med abebussen rundt på abefordring. Ved turens start uddeles mad til de søde bavianer, som I kan give dem igennem små huller ved bussens vinduer. Bavianerne sidder parate til at fange de små godbider, når I skubber dem ud igennem hullet. En sjov oplevelse, hvor I kommer helt tæt på de vilde dyr.
Sig godnat til nogle af de mest populære dyr i parken. I weekender, helligdage og skoleferier er det muligt for et merbeløb at tilkøbe sig adgang til dyrenes stalde, hvor I kan sige godnat til dyrene. Parkens gæster har normalt ikke adgang til staldene, men her kan I altså komme om bag kulisserne og opleve næsehornene, tigerne, girafferne og de sjove lemurer inden de skal sove. Udover muligheden for at sige godnat, har Knuthenborg Park også mange andre events og oplevelser i løbet af sæsonen. Der er bl.a. mulighed for at deltage i koncerterne Safari CLASSIC eller Safari LIVE, som er store musikarrangementer i de smukke naturskønne omgivelser i parken.
Lad børnene lege i Limpopoland
Knuthenborg Safaripark er ikke kun fantastiske dyr i smukke omgivelser. Den store park rummer også spændende attraktioner for børn og barnlige sjæle og her finder I Danmarks største naturlegeplads. Limpopoland er et oplevelseslegeland fyldt med masser af sjove legeredskaber til børn og barnlige sjæle. Når I går rundt mellem svævebanen og klatretårnene vil I bemærke at udsmykningen med de flotte farver og mønstre er inspireret af Afrika. I finder legehuse, gynger og hængebroer i det sjove land, hvor der er mange ting af afprøve. Tag en tur på hoppepuden, eller find vej igennem labyrinten. Tømmerflåder og trædyr præger også et legeland, hvor der er timevis af underholdning. Har I brug for et lille hvil og lidt optankning af energi, kan I sætte jer i caféen ud til legepladsen. Her kan I nyde en kop kaffe, en gammeldags isvaffel eller en belgisk vaffel med soft-ice, imens I samler kræfter til endnu en tur på den fantastiske legeplads.
Masser af sand og plads til kreativitet, oplever I, når I besøger den store sandlegeplads Sahara. Her er der ikke bare sand, men også vand, så I kan rigtigt more jer med at bygge sandslotte og plaske i vand. Imens forældrene tager sig et velfortjent hvil på kanten til den store sandkasse, kan børnene more sig i timevis med de sjove redskaber.
Har I lyst til et sus i maven, så skal I prøve den store rutchebane Congo Splash, der er Europas stejleste vandrutchebane, hvor I kommer hele 16 meter op inden det går ned ad det store vandfald. Er I ikke blevet våde nok af at prøve Congo Splash, kan I prøve den store vandlegeplads, hvor alt vandet kommer fra oven. Så pas på, for kokosnødder med 75 liter vand kan blive tømt ned i hovedet på jer og så er det godt at have et par håndklæder med.
I Limpopoland finder I også den spændende Expedition Tiger, som er en tigerekspedition i Indien, hvor I får hele oplevelsen fra tigerens synspunkt. Via et tigerkamera kan I på de store skærme blive ét med tigeren Liva, der leder efter mad til sine tre små tigerunger. Expedition Tiger er en digital forlystelser, der formidler viden til børn og voksne på en underholdende måde.
Lidt at spise
På sådan en tur mellem de mange flotte dyr og attraktioner kan I hurtigt blive sultne. I kan medbringe jeres egen mad og nyde en dejlig picnic på de fine områder med borde og bænke. Der er tre pladser med borde og bænke, en plads ved hver af de store P-pladser i parken. Så kan I rigtigt sidde og nyde den dejlige mad, mens I taler om de spændende oplevelser og hvad I skal se, når I har spist færdig. Hvis I ikke selv gider medbringe mad, kan I også besøge restauranten Mombasa, hvor I finder sund og nem mad, som er fremstillet af gode råvarer. Her er der også mulighed for at købe en børnemenu til de små. Udover restauranten er der også caféen ved Limpopoland, hvor I kan få lidt sødt at spise og drikke.
Efter en dejlig tur i Knuthenborg Safaripark kan det være rart at få et lille minde om en god dag med hjem. I Limpopobutikken finder I mange spændende souvenirs og her er alt fra søde dyr i plys til sjove postkort, som I kan sende hjem til familien. Der er mange ting at gå på opdagelse iblandt på de farvestrålende reoler og der er helt sikkert noget for enhver smag.
En udflugt til Knuthenborg Safaripark er en oplevelse for både store og små og når I lejer et sommerhus på Falster, kan det være et spændende sted at tage hen med familien. Med de spændende eksotiske dyr, som I kan komme helt tæt på og de mange sjove forlystelser, er der timevis af underholdning i et besøg i den flotte park. Når I så tager hjem efter sådan en tur, kan I genopleve den og tale om den mange gange ved at kigge på billeder sammen.