+45 54 13 29 30
Åbningstider

Marielyst

Hold ferie i sommerhus i dejlige Marielyst. Her er alt, hvad hjertet kan begære og mere til. I finder et væld af spændende aktivitetsmuligheder, dejlige naturoplevelser og mange kulturelle tilbud. Marielyst er kendt for sin fantastiske 20 km. lange børnevenlige strand med dejligt hvidt og blødt sand. Et rigtigt paradis for strandelskere og her kan I bruge timevis på sjov med sand og vand. Marielyst by er en hyggelig by med mange dejlige butikker, restauranter og caféer. Gå ture i byen og nyd den skønne feriestemning med livemusik på mange af byens restaurationer. I Marielyst vil I aldrig komme til at kede jer, for her er mange aktiviteter for alle familiens medlemmer. Tag et spil minigolf eller hvad med at bowle? En frisk cykeltur i den smukke natur på en solskinsdag er også en dejlig oplevelse. I Marielyst kan I rigtigt nyde jeres ferie i sommerhus og få mange gode ferieoplevelser med hjem.

Badestrand og dejlige naturoplevelser

Tre børn leger i sandet ved vandkanten på stranden

Den dejlige 20 km. lange badestrand i Marielyst er oplagt til naturoplevelser for både store og små i familien. Lad de små soppe i vandkanten og bygge sandslotte i det dejlige sand, imens de voksne nyder et velfortjent hvil på et tæppe på stranden. En dejlig picnic hører bestemt til sådan en dag, hvor I også kan more jer med at lege tagfat i marehalmen på klitterne. I Marielyst finder I også den grønne oase Lupinparken. Her er der mange dejlige pladser, hvor I kan slappe af, mens børnene boltrer sig på naturlegepladsen. I Lupinparken kan I også spille krolf, prøve et skattejagtspil via smartphone samt motionere på familiesundhedspladsen.

I kan også tage på dejlige vandreture i Sydfalsters største skov, Bøtø plantage. Nyd skyggen fra fyrretræerne, mens I går rundt om den lille sø og de dyrkede marker inde i skoven. Skoven har et rigt dyreliv og I kan være heldige at støde på bl.a. en tårnfalk, en spurvehøg og den lille rødtoppede fuglekonge. I skoven kan I også se smukke sommerfugle og et spændende planteliv med mange anderledes svampe. Fuglereservat Bøtø Nor grænser op til Bøtø plantage. I Fuglereservatet kan I opleve mange smukke og sjældne fuglearter. I feriecentret kan I leje en kikkert, så I fra de to fugletårne rigtigt kan se fuglene tæt på. På opstillede tavler i reservatet kan I se, hvordan de mest almindelige fugle i reservatet ser ud, så I bedre kan genkende dem.

Aktiv i Marielyst

Indgangsparti ved minigolfbane i Marielyst

På jeres ferie i Marielyst kan I have en dejlig aktiv ferie i sommerhus. Byen har mange spændende aktiviteter at byde på, så når I har hygget jer med afslapning på stranden, kan I træde ind i en verden af fart, spænding og gode oplevelser i fællesskab. Marielyst Gokart & Paintball Center er et sjovt aktivitetscenter, for jer som kan lide benzin i blodet. Her er der Gokartbaner til både voksne og børn og til familiens allermindste er der en bane med små el-biler, så de små også kan hygge sig på sådan en dag. Paintball Centrets bane er på 11000m² men med mulighed for opdeling i to baner. I skal minimum være otte personer for at deltage og minimum 16 år.

I Marielyst Golf og Fun Park kan I prøve mange forskellige aktiviteter. Her kan I bl.a. køre på segways på en terrænbane og prøve en lang række golfaktiviteter. Spil Adventure Golf på Europas største ”mini-golf” bane, eller hvad med Fodboldgolf og FrisbeeGolf? Afprøv jeres evner på en DrivingRange og prøv kræfter med baseball i et Baseball Cage. For familiens børn er der elbiler, trampolin, radiostyrede biler og meget andet at prøve.

Tag kegler og prøv SuperBowling i Marielyst. Et moderne bowlingcenter med 10 baner, restaurant og café. Her kan I nyde en dejlig middag før eller efter bowlingmatchen og er der nogen, som ikke har lyst til at bowle, så har bowlingcentret også en spændende spillehal samt aktiviteter som bl.a. beachvolley, fodbold og bordtennis. I Væggerløse er der tennisbaner, som I kan leje til et spil tennis og Marielyst byder også på en golfklub, hvor I kan nyde den dejlige natur til et parti golf.

Hyggelige oplevelser i en dejlig ferieby

To forældre og to børn sidder udenfor ved et bord på en café og spiser

I Marielyst er der noget at opleve for alle og I kan frit sammensætte en ferie, som I ønsker. Byen Marielyst har mange hyggelige butikker, restauranter og caféer, hvor der også er udendørsservering. Så kan I shoppe og bagefter nyde kølige drikke ved fx den hyggelige Larsens Plads. Marielyst by summer af aktivitet, så her er der meget at kigge på. Restaurationerne i Marielyst byder på lækre madoplevelser, når I holder ferie i sommerhus. Det populære feriested har mange forskellige restauranter og caféer. Her er menuer for enhver smag og mulighed for at få smagt noget nyt. Har I lyst til at hygge sent ud på aftenen har Marielyst restaurationer til enhver aldersgruppe. Tit er der i løbet af sommeren live underholdning på de mange caféer. I kan tage på Kjørups Kro, hvor der i sommerperioden er livemusik om aftenen, eller I kan tage på diskotek Dr. Emils Laboratorium og danse hele natten til tidens musik.

Få spændende oplevelser med kunst, kultur og historie, når I besøger Marielyst. I Væggerløse tæt ved Marielyst finder I Stovby Glaspusteri. Line Boye Jacobsen byder velkommen i sit glaspusteri, hvor I kan købe flot brugskunst i glas samt, i sæsonen, se selve produktionen af smuk glaskunst. Der er også kunsthåndværk at finde i Galleri Marielyst, hvor I finder smukke unika sjaler og beklædning i dejlige farver og materialer.

Højskolen Marielyst byder jer velkommen med spændende arrangementer, der både kan være gratis eller mod betaling. Her kan I både opleve interessante foredrag og dejlige koncerter. Til visse af arrangementerne hører der også spisning, så besøg Højskolen Marielyst og få nye oplevelser. Har I lyst til et blik tilbage i historien, kan I besøge Bøtø Nor Gl. Pumpestation, der udstiller en gammel Atlasdampmaskine, som I kan se køre i bestemte tidsrum. Derudover indeholder pumpemuseet en udstilling om Sydfalsters historie samt op til flere udstoppede dyr og fugle.

Når I holder ferie i sommerhus i Marielyst, kan det være en spændende oplevelse at besøge den gamle Stouby Mølle. Den fuldt intakte mølle er den eneste stubmølle i Danmark og kører på de dage, hvor vejr og vind tillader det. I Mølleboden kan I købe en is, lidt at drikke og spændende specialiteter, som mjød og møllevin samt kunsthåndværk. Én gang om året er der Den store mølledag, hvor der er masser af underholdning, musik og spændende boder. I nærheden af Marielyst finder I mange flotte gamle kirker, som er interessante at besøge. Kirkerne fremstår i forskellig arkitektonisk stil og indvendigt får I et indblik i en anden tidsalder med bl.a. de gamle kalkmalerier og krucifikser.